Søger du nye udfordringer?

Synes du, det kan være svært at finde nyt job? Kan du nikke genkendende til at bruge alt din ledige tid på jobsøgning? Så læs med her. Vi bringer her nogle gode råd til at skrive den rette ansøgning, så du kan opnå dit drømmejob, men også råd til at ligge jobsøgningen på hylden, for at få hovedet på andre tanker.

Den perfekte ansøgning

Det kan være svært at skrive ansøgning på ansøgning, men en god idé er at målrette hver ansøgning til præcis den virksomhed, som du søger hos. Skriv hver ansøgning ud fra jobbeskrivelsen, som du søger ud fra, og forklar netop, hvad du kan bringe til virksomheden. Selvom du kan formulere flere siders lange ansøgninger, bør du begrænse dig og skrive maksimum en side. Dette er både for din egen skyld, men også for dem, der skal læse din ansøgning. Holder du dig ikke inden for en side, viser det, at du ikke kan prioritere, hvad der er vigtigst i din ansøgning – og det bør du have styr på.
Det billede, som du tilføjer til din ansøgning, skal være af professionel karakter. Det betyder, at du skal droppe diverse selfies, billeder fra byture og fester eller billeder hvor du laver grimasser med ansigtet. Udover ansøgningen er billedet med til at danne førstehåndsindtrykket, og her ønsker man selvfølgelig at blive anset som værende professionel.

Hold fast i håbet

Selvom det kan være en svær proces at finde nyt job, er det vigtigt, at man ikke mister håbet. Når man søger et job, er man oftest en ud af mange, og der er derfor på forhånd en meget lille chance for, at man får jobbet. Det er farligt at føle nederlag, bliver man afvist til et job. Man skal ikke føle sig valgt fra og tænke, at det er fordi, man er dårlig. I stedet skal man tænke, at der blot var en kandidat, der var bedre egnet til jobbet.
Føler man alligevel, at der ikke er fremskridt inden for ens jobsøgning, kan man få hjælp til blandt andet karrierådgivning, outplacement og rekruttering hos www.ballisager.com.

Find en hobby

Det kan være ganske frustrerende at være ledig, hvorfor det er en god idé også at have andet at gå op i end jobsøgning. Som ledig kan man hurtigt bruge al sin tid på at søge job, og det bliver desværre det eneste, der fylder i ens hverdag. Det er en god idé at sætte bestemt antal timer af per dag til jobsøgning – og så skal man holde sig til dette, så man også kan få fri. I den tid, man har fri, kan man med fordel bruge tid på noget, som man er passioneret omkring. Det kan være forskellige hobbyer fra aktiviteter til sport. Dermed får man bevæget sig, og man får hjernen på andre tanker, hvilket kun kan være positivt for at holde håbet oppe.
Held og lykke med jobjagten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *